Hvorfor du bør tage på camping denne sommer

Sommeren er over os og for nogle betyder det eksotiske rejser til udlandet og for andre betyder det dansk camping. Det lyder måske lidt sløjt, men i virkeligheden tager vi danskere meget af vores land for givet. Vi har både smukke udsigter som New Zealand og lækre strande som Maldiverne (okay, måske ikke, men overdrivelse fremmer forståelsen!). Det er en skam, at vi aldrig bruger mere tid på at udforske den natur, som omgiver os og se den idyl, der er lige for næsen af os.  Vi rejser langt væk for at nyde stilhed og afslapning, men ender i stedet med at stresse over flyafgange og løbe rundt efter en forældet sightseeing bus. Hvis du virkelig vil slappe af kan det anbefales, at du dropper passet, glemmer alt om kufferter og drager af sted på camping. Nedenfor får du x gode grunde til at forsøge dig med camping denne sommer.

 

Kvalitetstid

Gør det til en regel at lade iPads og gadgets blive hjemme – selvom det kan være en hurtig distrahering (særligt hvis du har børn) er det vigtigt, at du bruger tid sammen med dem hvor de er, når de er og som de er. Ferie er lig med tid til at håndtere menneskerne omkring dig på en fuldkommen og opmærksom måde. Kvalitetstid med venner og familie er ligesom guld i minder og sjove historier. Vær til stede!

 

Få ny kærlighed til den danske natur

Der er så meget skønhed ude i naturen og vi byfolk får sjældent chancen for at værdsætte det. Alt fra smukke enge og vidunderlige vandreture til friske ferskvandssøer og livlige skove er tilgængelige så snart du kigger op og bliver bevidst om dine omgivelser. Hvornår gik du sidst barfodet i græsset? Har du set nogle stjernehimler for nylig? Nyd naturen og alle de udendørsaktiviteter den inviterer til.

 

Slip af med byens stress og jag

Der er masser af alternativer til camping og helt sikkert også mange gode, men en campingferie giver dig, bogstaveligt talt, muligheden for ikke at gøre noget. Når I har slået lejr kan du glemme alt om rengøring, tøjvask, madlavning, indkøb og huskelister, der synes er dominerer hverdagen. Du kan slukke din telefon, være til stede og nyde roen i godt selskab.

Madlavning på campingmåden

Når man laver mad udenfor slipper man heldigvis for en stor del af oprydningen. Hold en pause både fastfood og økologi og keep it simple. Nyd et stykke kylling svøbt i bacon med grillede skumfiduser til dessert – der er noget meget tilfredsstillende ved selv at forberede sin mad over et bål. Men! Husk for Guds skyld drikkevarerne hjemmefra. Selvom søen ser ren ud er det de færreste steder vandet kan drikkes. Desuden fortjener du en kold øl for at have startet et bål. Tøris gør hele forestillingen en hel del sjovere, da du da har iskolde drikkevarer – hele turen! Tørisen kan kommes i en køleboks og holde både drikkevarer og mad afkølet ret længe.

 

Spar penge

Når det kommer til budgetferier, er en campingferie et af de mest økonomisk smarte valg for en familie. Dagligvarer kan købes på forhånd og når du ligger i teltet, behøver du ikke hverken bekymre dig om at købe ind, fylde benzin på bilen, finde ligegyldige (og dyre!) souvenirs eller betale for turistudflugter. Campingferien er en fantastisk mulighed til en fantastisk pris!

 

Hundeejerens drøm

Campingferien er en ferie for alle! Både hunde, katte, kaniner og marsvin kan medbringes og vil helt sikkert synes det er ligeså vidunderligt som jer selv. Husdyr er oftest tilladt på campingpladser, så du kan meget sandsynligt slippe for at finde en hundepasser til Molly, når i skal på campingferie.

 

Lær noget om overlevelse

At bo udendørs giver dig muligheden for at lære en ting eller to om overlevelse og det er endnu sjovere hvis du har børn. Efter en campingtur har du sikkert lært at starte et bål og samtidig fundet ud af hvordan du bedst beskytter dig mod myg og anden kravl. Bonus er, at du sikkert har opdaget hvor mange materielle ting du ikke har brug for.

 

Udover at være en billig, naturskøn og rolig løsning er camping også en eventyrlig måde at opleve verden på. Selvom transporten naturligvis koster, er camping ret billigt over hele kloden. Prøv det af i Danmark og se om du ikke bliver bidt. Hvis du gør kan du passende tage familien med til Norge næste år, med sin exceptionelle natur eller Sverige, med mulighed for at så på ski. Mulighederne er uendelige og det handler bare om at tage traveskoene på og komme af sted – det er ikke så svært.