Voksbehandling og hårfjerning

Hårfjerning med pearlwax og hvorfor det er bedre for huden

Voksbehandlinger er en pålidelig og nem metode til hurtigt at fjerne uønsket kropshår. Denne type hårfjerning giver resultater, som holder op mod fire uger og det kan desuden gøres hjemme i stuen. Med pearlwax opvarmes perlevoksen, indtil den smelter, så påføres den og fjernes igen efter den er afkølet. Voks er, sammenlignet med barbering, meget sundere for huden. Voksbehandlinger har mange fordele i forhold til andre midlertidige hårfjerningsmetoder. Det er billigere og lettere løsning på uønsket hår end en Hollywood-smart laserbehandling og giver en langvarigt resultat. Denne voksbehandling tager naturligvis længere end en barbering, men hvis du gør op hvor ofte barbaringen er nødvendig, sammenlignet med at vokse, vil jeg vove at påstå, at udfaldet er det samme, hvis ikke bedre med voksbehandlinger. Nedenfor kommer jeg ind på fordelene ved voksbehandling med pearlwax, eller perlevoks, for huden.

 

Hudens tekstur

Når du vokser med pearlwax efterlades huden blød og glat – dette skyldes, at voksen fjerner tør og død hud sammen med hårene. Dette er en af ​​de bedste egenskaber ved voksen, når det kommer til at vedligeholde en sund hud med et jævnt og pænt udtryk. Dette er ikke muligt med andre hårfjerningsteknikker, som hårfjerningscremer eller barbering. Der findes et par andre muligheder  end pearlwax, som indeholder aloe vera eller nærende olier, der også skåner huden, men perlevoksen er det nyeste og bedst anmeldte alternativ til hårfjerning med voks. Pearlwax er lavet med bivoks og ikke syntetiske ingredienser, og derfor klæber voksen ikke til huden, men kun til hårene – det gør også, at smerteniveauet begrænses kraftigt og det kan de fleste jo glæde sig over. Man undgår i øvrigt en hel del slid på huden i form af synlige mærker, sår og ar.

 

See ya stubbe

Ved voksbehandlinger fjernes hårene, i modsætning til barbering, hvor hårene kun beskæres. Det betyder, at du kan nyde din glatte, hårfri hud meget længere. Hvis du konverterer fra en anden hårfjerningsmetode, vil du lykkeligt glemme hvordan det føles at vågne med stubbe under armene dagen efter en lang og besværlig barberingssession. Den rug hud med mange små ujævnheder er altså ikke noget at råbe hurra for, hvis du spørger mig.

 

 

Slut med allergi og irritation

Hvis du vælger pearlwax sikrer du dig også mod en lang række allergiske reaktioner, fordi voksen hovedsagligt produceres naturligt, uden skrappe kemikalier (en egenskab du bør kigge efter i alle dine hudplejeprodukter). Mange oplever stærke allergiske reaktioner på hårfjerningscreme, hvilket kan forårsage alvorlige sår, inflammationer og grimme ar, for ikke at nævne smerte. Barbering kan ligeledes forårsage irritation og grimme rifter, hvilket endda skal tåles op til flere gange ugentligt. Det bliver hurtigt en trættende affære, men med pearlwax kan man undgå disse oplevelser helt eller delvist.

 

Glem alt om plastre

En voksbehandling med pearlwax involverer ikke noget skarpt eller spidst, så du kan vinke pænt farvel til kiksede, små plastre der ødelægger alt dit hårde arbejde for at få flotte sommerben. Du skal gøre dig umage for at komme til skade med voks (den eneste rigtige fare er, at voksen kan være for varm – så tjek temperaturen!), men med en skraber er der ingen grænser for den destruktion af sår og rifter du kan efterlade i forsøget på at få blød, glat hud.

 

Langsom eller INGEN hårvækst

Du må gerne læse afsnitsoverskriften igen, hvis du ikke kan tro dine egne øjne. De fleste, som går fra at barbere sig til at bruge pearlwax, eller almindelig voks, til hårfjerning, oplever, at hårene gror meget langsommere. Nogle oplever endda, at hårvæksten hele forsvinder på nogle områder at kroppen og det er hverken magi eller plastikkirurgi. Nej, faktisk handler det om hårsækkene – når de beskadiges tilstrækkeligt kan de helt miste deres funktion og selvom det lyder lidt makabert, er det altså noget befriende når det sker. Ikke. Flere. Hår. Det betyder ultimativt, at du ikke behøver hårfjerning, hvilket i virkeligheden er den sundeste løsning for din hud.

 

Finere, blødere hår

…Hvis hårene kommer igen, har de typisk gennemgået en forunderlig forvandling. De tykke, rå elefanthår du normalt gror på din krop er udskiftet med tynde, fine hår, som er blødere og mindre tydelige. Ofte er de nye hår så fine, at nogle oplever, at de ikke behøver fjerne dem mere. Mange lader hårene på lår og baller være efter et par voksbehandlinger, fordi de ikke længere er et synligt eller mærkbart problem. Hvis du bruger pearlwax modtager din hud i øvrigt en ekstraordinært mild behandling fra starten, hvilket gør processen mod flot og sund hud kortere.

Hvis du ikke har fanget den endnu, mener jeg, at den bedste, sundeste og mest effektive metode til hårfjerning er voks, og helst pearlwax, hvis det handler om at holde huden flot og sund. Jeg anbefaler absolut voks som den mest skånsomme form for hårfjerning for huden, og huden skal man passe på.